Tidens Kælven    køb direkte

TId • Tidens Kælven 1

TK1 består af 10 afsnit af varierende længde med totalt 187 korte prosastykker. Afslutningsvis et stykke udtaget af den kommende 2'er.

Brian Dall Schyth har leveret trætryk til omslaget og i indledning af hvert afsnit.

(forlaget Se, sne!, 2013, papir)

KR 101
ex. forsendelse (29 kr.)

ANMELDELSE: BLIK FOR DET MESTE
(Digter og forfatter Mikael Josephsen ved udgivelsen af ebogen, 2011)

Kenneth Krabats nye bog er som at have fået hundreder af øjne på huden, intet er for stort, intet for småt til at fanges ind, splittes i kunstnerisk perception og nedfældes som tidsdokument.

"Tidens kælven 1" er til tider en svær bog at læse, dette skyldtes digterens store vid, hans intellektuelle hestekræfter. Men flere læsninger åbner op for en mere emotionel tilgang. Ja, lad mig sige det med det samme, jeg røres og efterlades tænksom af denne fremragende digtbog.

I titlen ligger motivkredsen, tiden kælver med hvadsomhelst, is i fryseren, en borgmester i Vissenbjerg, lysets vej gennem rummet som både bølger og partikler. Det mindste og det største, det midt i mellem, ud til alle sider, op og ned. Kenneth Krabat kan bruge det hele, og får gang på gang sat fingeren på ambivalensen og mysteriet i tilværelsen. Man kan i denne bog egentlig ikke tale om en enkelt digterstemme, et digterjeg. For hver eneste tekst har sin egen digter bag. Eller, digteren taler i hvert fald med et utal af tunger. Krøllede tunger, poetiske tunger, kloge tunger, glade tunger, bedrøvede tunger, alle har de deres bud på, hvad tiden måtte føde. Bogen falder i ti dele alle med selvstændig overskrift, der dog ikke skal tages helt for pålydende. Sådan emnemæssigt. Det er tilladt at smide ind og udfald om hvadsomhelst ind hvorsomhelst. Hvor det dog ærgrer mig, at denne samling endnu ikke er udkommet på papir, den hører afgjort til i reolen blandt de mest sublime. Som en god flaske vin skal den trækkes frem ved særlige lejligheder og nydes uden måde. Læs resten...

 

OMTALE: DIN FORNEMMELSE FOR TID
(Forfatteren Asger B. Nielsen efter modtagelse af papirbogen, 2014)

Jeg er meget begejstret for din bog. Eller sagt på en anden måde: Jeg er meget begejstret for din fornemmelse for tid.

Hele idéen med disse uforbundne, tilsyneladende tilfældige tekststykker, der dog i deres helhed netop beskriver ét konkret fænomen, én uomgængelig uomgængelighed ved den menneskelige erfaring – tiden – rummer noget dybt forjættende. Det minder mig instinktivt (kan et minde overhovedet være forceret?) om Walter Benjamins passageværk, der også syntes at have som altoverskyggende ambition at beskrive det, som netop aldrig lader sig beskrive; det der fortsat undslipper os. Hvordan fokuserer man en flimren i øjenkrogen, hvordan fanger man lyset i flasken? I stedet for at klappe i takt med rosset og slå ned dér, hvor alle andre i forvejen kigger, er det som om din tekst (hellere denne formulering end et egentligt ’du’, da du ikke slår mig som typen, der skriver i cirkler omkring dig selv (i modsætning til så mange andre (herunder undertegnede)) insisterer på at synkopere og derved tiltvinge sig adgang til det, vi kunne kalde mellemtiden. Og heri ligger kunstgrebet, den potentielle genistreg. For det er i mellemtiden, i de uagtsomme øjeblikke, at tiden findes, dirrer og udvider sig – naturligvis blot for at forsvinde. Læs resten...

TId • Tidens Kælven 1 (epub)

denne epub har omslag af billedkunstneren Kristian Bruun og kapiteltrætryk af Brian Dall Schyth.

(forlaget Se, sne!, 2011, epub, pdf, mobi)

 

 

KR. 99 hos riidr

KR 75 hos DIGIDI

KR. 95 hos Gutenbog

 
ipad omslag ipad kap4 epub htc desire Kindle 1 Kindle græs LBOOK

epub på iPad

epub på iPad

epub på HTC

LWZ på Kindle

LWZ på Kindle

epub på generisk eInk,
LBOOK (Hanlin v3-klon)

FORTEKST: Menneske Først • Tidens Kælven 2 (efterår 2015)

I første bog kanaliserer forfatteren eksemplerne på eksistensen og melder sig helt ud af vurderingen af disse som havende reel dramatisk eller litterær værdi - eller betydning for det danske almenvælde - eller ikke; fragmenterne, der finder selvstændigt liv ved at blive taget ud af tidens bræ, findes nu.

I anden bog må forfatteren så gå i dialog med sit værk. Tage konsekvensen af at have været dén, der var der, da det kom; dén, værket talte igennem; dén, værket brugte til at få stemme. Og siden bevidst brugte tid på at lytte til stemmens fortsatte hvisken på kanalen, for at kunne pudse teksten og gøre den klar til tryk.

Eller ér forfatteren nødt til at tage det ansvar på sig?

Sådan opfattelse er dén, vores kultur bygger sin litteraturopfattelse på, og vores virkelighedsopfattelse, når det kommer til stykket, ud fra devisen: Dét, du navngiver, er dit ansvar. Forfatteren er således ansvarlig for sin skabelse, ansvarlig for at have lyttet og skrevet. Ansvarlig for at have vurderet og pudset til udgivelse. Forfatteren er gud for sine skabelser. Eller bare mor og far. Men ansvarlig.

Og kan man ikke lide, hvad forfatteren skriver, kan man anklage forfatteren. Kan man ikke lide hans, eller hendes stil, overblik, formuleringsevner, staveevner, tegnsætningsevner, især hvad angår komma, indsigt, udsyn, grundholdninger, karaktertræk, selvdiagnoser, samfundsdiagnoser, opremsninger og listetilbøjeligheder, gentagelser, overbroderinger, underspilninger, fastholdelser og uunderbyggetheder, dialogiske forsøg og tværhed, sorrig munterhed, bevidst optimisme og ubevidste sortsyn, falske indgange og åbentstående udgange, lidelser, sorger, pornografi og forfaldsæstetik, overgreb, underforståetheder, arrogance, hastighed, brugtvognssælgerattituder, nederdrægtighed, filosofiske platituder og fejlciteringer, fordomme og naivitet, især dét med at være naiv på den måde, hvor alle føler sig højere hævet, men føler skyld ved det, sendrægtighed kom nu til biddet, for pokker, afstumpethed hold dig fra livet, for fanden, kærlighedstrang dér fastbrændt mellem mors patter, ved alle guder, dødsfiksering tænd dog lyset, hvis det er mørkt, for helvede!, alle farvers misbrug til bestemte tilstande og følelser, tals værdi som andet og mere end talrækkefølge, f.eks. tallet 42 eller 23 eller benævnelsen af primtal som noget særligt matematisk kosmologisk, og måder at tage sit eget liv på og indveje til at hage sig fast i livet med, hvordan dyr bør behandles, børn må behandles, ægtefæller især kvinder skal behandles, samfundet nødvendigvis må forholdes til, politik forholdes til, plus poltikeres lyder og dyder, og jyder, især jyder, og fynboer, og dem fra nordsjælland og falster og mors og aalborg og esbjerg og skjern og dem, der ikke spiser økologisk... og så siden forsøger at afsætte det lort som litteratur og oven i købet kunne sælge det, og bliver rig på det, og kommer i TV på det, og i Radioen, og i ugebladene på det, og bliver interviewet og citeret og blamerer sig og bliver fotograferet og udstillet med bukserne nede og endnu mere kendt og citeret, så det er umuligt at trække vejret i en forsamling uden sikkerhedsvagter til at holde masserne på afstand, som opbruger alt ilten i rummet i forsøget på at komme til at røre og forstå forskellen på forfatteren og sig selv, kan man endnu nemt anklage ham eller hende for alt, men så ér det for sent...

Men det holder selvfølgelig ingen tilbage, fordi det jo er det bedste af det bedste, dét er dét, vi kalder polemik; det optager en hulens tid og alt kan proppes ind under det og alt kan nedgøres inden for det og alt kan hæves mod lyset og det sker, det hænder med mennesker, at de løftes på skuldrene af de andre og holdes der en tid, så alle andre kan se, at dette menneske, détte menneske skal man lægge mærke til, for détte menneske er et menneske, der anviser vejen for alle andre, dette menneske er et gennemsnitligt menneske af en langt højere værdi end andre gennemsnitlige mennesker, fordi dette menneske er forståeligt og således brugbart på et langt højere plan, dette menneske viser vejen for flertallet af alle andre ved at være så meget sig, at der ingen tvivl kan være om, at hér er tale om ægte, varig, blivende værdi for alle, så længe dette menneske lever, og dets tanker endnu lever, og dets længsler er i spil og det savner det det savner, og længes mod det det længes mod, og ikke finder sig i det det ikke finder sig i, og modsætter sig det det modsætter, og elsker som det elsker og elsker dét det elsker, så vil dette menneske være et menneske, der har levet i andre menneskers bevidsthed og dér bør det blive, indtil resten har forstået budskabet, og er bevæget sig videre.

 

 

 

 

 



Køb direkte af forfatteren

forlaget Se, sne
CVR: 36164123
mobilepay og kontakt tel. 20 494 468
reg 4560 konto 4390890370

forlagetsesne@menneske.dk

Kenneth Krabat er medlem af Dansk Forfatterforening- profil

 



Tilblivelsen af TK2 er støttet af Autorkontoen 2013